Det skete ... (efter spillet)

Konflikten spredte sig og blev en politisk betændt historie. Partierne, der ønskede løsrivelse fra Danmark, brugte
konflikten til at opildne til et opgør med det, de betegnede som den ”danske magtanvendelse” i forhold til et færøsk
anliggende.

Myndighederne i Thorshavn søgte derfor efter alternative løsninger end at sende de 120 politifolk til Klaksvik og med
magt fjerne læge Halvorsen. Sammen med den danske regering besluttedes det at sende finansminister Viggo Kampmann
til Færøerne for at forhandle med parterne. Den 9. maj 1955 lykkedes det at lande en aftale. Halvorsen kunne ansættes
som læge i Klaksvik, men i det første halve år skulle der konstitueres to andre læger som sygehus- og kommunelæge.
Det ville Halvorsen ikke acceptere og forlod Klaksvik og rejste tilbage til Danmark.

I Klaksvik kom der ro på konflikten de næste måneder. Da Halvorsen efter et halvt år stadig ikke var kommet tilbage til
Klaksvik, og to nye læger blev af bestyrelsen konstitueret som læger i Klaksvik, startede den voldsomste periode af konflikten. Bestyrelsesmedlemmerne blev på vejen hjem truet og måtte søge ly på politistationen. Her blev de holdt som gidsler med
krav om, at den danske regering skulle indfri aftalen og genindsætte Halvorsen som læge i byen. Den danske regering
reagerer ved at sende fregatten Rolf Krake med 132 marinesoldater og 32 politifolk til Klaksvik. Her starter en blodig
konfrontation med jagt på Halvorsens tilhængere, strømafbrydelser, arrestationer, bomber, der bliver sprængt og flere af
konfliktens parter bliver alvorligt såret undervejs. Først i februar 1956 er der så meget ro på byen, at den danske fregat
og andre mindre fartøjer igen kan forlade Klaksvik. Konflikten stod på i over tre år, og læge Olaf Halvorsen vendte aldrig tilbage til Færøerne. 

Senest ændret: søndag den 7. november 2021, 13:54