Dilemmaspil – Færøerne

Baggrund for Klaksvikstriden

I 1948 kommer der en ny læge til Torshavn sygehus på Færøerne. Han hedder Olaf Halvorsen.
Stillingen er midlertidig, men Halvorsen får efter tre år mulighed for at komme til Klaksvik i en
midlertidig stilling, men med lovning på fastansættelse indenfor kort tid. Halvorsen bliver en
populær og meget afholdt læge i Klaksvik. Befolkningen her har ofte oplevet læger, der kun
blev i kortere tid, men Halvorsen falder godt til og alt tyder på, at deres nye læge har tænkt
sig at blive i byen.

Udenfor Klaksvik er der uro omkring lægen. Halvorsen har en fortid med sig, som ikke alle bryder
sig om. I 1938 meldte Halvorsen sig ind i det danske nazistiske parti. Han forsøger endda på et
tidspunkt at komme med til østfronten for at kæmpe på tysk side, hvilket dog aldrig lykkes.
Halvorsen melder sig ud af det danske nazistparti i 1941, et stykke tid efter Danmark er blevet
besat at Tyskland.

Efter krigen bliver der iværksat en undersøgelse af Halvorsens rolle i forhold til hans fortid som
sympatisør af den nazistiske ideologi. Han ender med en kraftig påtale fra lægeforeningen, og
får pålagt at betale sagens omkostninger på 601, 50 kr. Det nægter Halvorsen, selvom konsekvensen
var eksklusion af lægeforeningen.

Derfor bliver en anden læge ansat i den faste stilling i Klaksvik i december 1952. Det er lægen Rubek
Nielsen, færing og i familie med Færøernes største erhvervsfamilie, Kjølbro. Der medfører stor
utilfredshed blandt flertallet af borgerne i Klaksvik. De starter en underskriftsindsamling for at få Halvorsen
indsat i den faste stilling i stedet for Rubek Nielsen. Dem, der skriver under på ønsket om at beholde Halvorsen,
bliver kaldt 95’erne. Dem, der ikke skriver under, bliver kaldt 5’erne. Navnene refererer til procentdelen,
der henholdsvis skrev under (95%) og ikke skrev under (5%). Underskriftsindsamlingen bliver sendt til
myndighederne i Thorshavn, der har truffet beslutningen om at fjerne Halvorsen. Myndighederne i Thorshavn
vil ikke bøje sig for presset, og nægter at ansætte Halvorsen som læge i Klaksvik. Myndighederne i Thorshavn
vil ikke betale Halvorsens løn. Det omgår de i Klaksvik ved at oprette en uofficiel lokal sygekasseordning,
som betaler Halvorsens løn.

Konflikten eskalerer, og der opleves chikaner af forskellig art. I to år forsøger de at nå til enighed, men uden
resultat. 1. april 1955 anmoder det færøske landsstyre derfor den danske regering om hjælp til at få fjernet
den omstridte læge. Den 21. april rejser en delegation af Færøernes højeste myndighed bestående af
sorenskriveren (en offentlig embedsmand), landsstyreformanden, politimesteren, rigsombudsmanden og
en læge (der skulle afløse Halvorsen) til Klaksvik med skib. Det lykkes dem at komme til sygehuset uset,
men da det rygtedes, hvad der var sket, bliver de af en gruppe borgere fra Klaksvik i bogstavelig forstand
smidt ud og gennet tilbage på det skib, de var ankommet i. Situationen i Klaksvik er nu så anspændt, at flere
personer forlod byen i hast. Landsstyret anmoder den danske regering om hjælp, og den 24. april 1955
ankom et skib fra Danmark med 120 danske politifolk med hunde til Thorshavn. I Klaksvik forbereder de sig
til konfrontation med politifolkene og laver en barrikade til indsejlingen til Klaksvik med skibe og tønder fyldt
med sprængstof. I Klaksvik påstår de, at de har 1000 bevæbnede personer, klar til kamp mod de danske politifolk.
Alt tyder på en kommende blodig konflikt.

Senest ændret: søndag den 7. november 2021, 13:35