TEMA 4: Vejen mod selvstændighed

1. april 1948 fik Færøerne hjemmestyrelove. Det betød, at de danske statsmyndigheder skulle anerkende lagtingets lovgivende myndighed i forhold, der vedrører Færøerne.  Det gav færingerne mulighed for selv at bestemme over flere forhold, bl.a. skole, sociale forhold, m.m. og på sigt overtage ansvaret for politi, folkekirke, råstoffer m.v. Forsvar, domstole og udenrigspolitik skulle forblive dansk ansvarsområde. Det sidste gav flere konflikter mellem Danmark og Færøerne, eftersom Danmarks medlemskab af NATO i 1949 kom på tværs af færingernes valg om neutralitet. Færøerne er fx ikke medlem af EU.

Siden hjemmestyreloven har der løbende været debat og ønske om større selvstændighed, og flere konflikter har udspillet sig mellem Danmark og Færøerne. Færøeren modtager hvert år et bloktilskud fra Danmark, hvilket skaber et afhængighedsforhold. Siden 1948 har Færøerne fået selvstyre på langt flere områder, og debatten er stadig levende i forhold til selvstændighed eller ej. En planlagt afstemning om selvstændighed i 2018 blev først udsat og senere aflyst.  Hvordan mon fællesskabet vil forme sig i fremtiden?


Selvstændighed eller ej

Fra 1940 til 1945 var Danmark besat af Tyskland, og Færøerne var besat af Storbritannien. Under den britiske besættelse fik færingerne større selvbestemmelse. Det betød, at ønsket om, at Færøerne skulle frigøre sig fra Danmark, voksede.

Kilde 1Kilde 2Kilde 3Kilde 4KIlde 5
Valgkampen
1943
Fordelen ved
fællesskabet
Dansk styre
Selvstyreloven
på Færøerne
–Færøernes
fremtid
Færøernes
økonomi

Senest ændret: mandag den 6. december 2021, 11:27