Kilde 4: Fjern den klud

I en artikel på kvr.gl fra 3. april 2007, der omhandler stridigheder om det færøske flag, fortælles det i artiklen:

"I færingernes øjne har Danmark aldrig været meget for at anerkende det færøske flag. Da man i 1930 fejrede Altingets 1000 års jubilæum på Island, beordrede daværende statsminister Thorvald Stauning det dengang ikke-anerkendte færøske flag fjernet med bemærkningen: ”Fjern den klud”.

Kilde: https://knr.gl/da/nyheder/f%C3%A6r%C3%B8sk-flagstrid-l%C3%B8st

Det færøske band 200 har lavet en sang, der hedder "Fjern den klud!":

Fjern den forbandede klud
Ellers går jeg fandeme ud
Hvis du ikke fjerner den
Så går jeg fandeme hjem igen

Fjern den klud
Fjern den klud
Fjern den klud

Fjern den forbandede klud
Ellers går jeg for helvede ud
Hvis du ikke fjerner den klud
Så går jeg fandeme ud

Fjern den klud
Fjern den klud
Fjern den klud


På Wikipedia står der om bandet:

200 (udtales Tveyhundrad) er et færøsk punk/rockband, der med skarp satirisk tunge agiterer for, at Færøerne skal løsrive sig fra Danmarks fangarme. På modersmålet vel at mærke.

200 blev dannet i 1996 i forbindelse med, at gruppen blev tilbudt at lave et nummer til kompilationen Rock í Føroyum 2. De tre medlemmer Niels, Uni og Mikael var dog på dette tidspunkt hovedsagelig okkuperet i gruppen Mold, så 200 lå temmelig stille frem til omkring 2000, hvor Mold gik i opløsning.

Så blev der omsider frigivet tid til 200, hvis ypperste formål var at vise, at man godt kunne lave alternativ rock på færøsk. Beviset på det kunne ses i 2001, hvor albummet '200%' udkom til stor begejstring for de lokale musikanmeldere.

I 2005 udgav gruppen albummet Viva La Republica, der viste en mere bidsk og satirisk side af gruppen, der nu – med glimt i øjet – agiterede for løsrivelse fra Danmark. Henover hæsblæsende punkrytmer.


Spørgsmål:

  • Hvad fortæller tegningen (kilde 3)om uenighederne mellem Færøerne og Danmark omkring det færøske flag i 1930?

  • Hvad fortæller tegningen (kilde 3)  om synet på færinger?

  • Undersøg troværdigheden af udtalelsen fra Stauning (kilde 4). Hvordan kan vi være sikre på, at det rent faktisk blev sagt?

  • Hvorfor vælger bandet 200 at navngive deres plade på spansk? Hvad siger titlen om deres holdning til løsrivelse?

  • Hvorfor vælger det færøske band, som ellers synger på færøsk, at synge "Fjern den klud!" på dansk?


Senest ændret: mandag den 6. december 2021, 11:26