Kilde 2: Bog om opmåling af jorden

I 825 skrev den irske munk Dicuil ”Liber de mensura orbis terræ”, som er latin og betyder noget i retningen af ”bog om opmåling af Jorden”. I den skrev han bl.a.:

“Der er mange andre øer i havet nord for (Stor)Britannien, som kan nås fra Britanniens nordligste øer (dvs. Orkneyøerne og Hebriderne). Med god vind kan de nås på to dage og to nætter. En from præst fortalte mig, at han i løbet af to sommerdage og den mellemliggende nat i en båd nåede en af dem.

Der er en anden samling af øer, kun adskilt af smalle bælter af vand. Her har i næsten hundrede år boet eremitter (munke, der ønskede at leve som eneboere), som sejlede fra vores land, Irland. Men […] på grund af nordiske pirater (vikinger) har de forladt øerne. Nu er der utallige får og mange forskellige slags havfugle. Jeg har aldrig hørt, at myndighederne har nævnt disse øer.”


Spørgsmål:

  • Hvor har ophavsmanden (munken Dicuil) sin viden fra?

  • Vurdér kildens troværdighed om munke, der levede som eremitter på Færøerne.

  • Hvordan kan du undersøge, om munkens fortælling er korrekt?

Senest ændret: mandag den 6. december 2021, 10:35