TEMA 1: Hvem kom først?

Indvandring 

Fra arkæologiske udgravninger på Sandoy på Færøerne ved vi, at der har været bosættelser på færøerne allerede i 300 tallet. Det kan ikke afgøres, hvem disse mennesker var. Måske der har været mennesker på Færøerne endnu tidligere, bosættelser, der ikke er fundet endnu, det må fremtidige udgravninger vise.

Vi ved fra skriftlige kilder, at der kom irske munke til Færøerne i 600-tallet. De blev senere fordrevet i 800 tallet af norske vikinger, der kom til Færøerne. Man er ret sikker på, at vikingerne kom fra Norge, da deres måske at bo og bygge på ligner de norske vikingers bosættelser langs den norske kyst i samme periode. Nordmændene etablerede det første ting på Færøerne i ca. 825. Det blev placeret på halvøen Tinganes i det nuværende Torshavn, pga stedets centrale placering. På tinget vedtog man love og løste stridigheder. Færøernes ting er et af verdens ældste ting.


Kristendommens indførelse på Færøerne

Sigmundur Brestisson omtales ofte som ham, der gjorde Færøerne kristne. Der findes dog tegn fra udgravninger, der viser, at der højst sandsynligt allerede inden var andre, der havde introduceret kristendomme på Færøerne. Sigmundur Brestisson var søn af vikingehøvdingen Brestir Sigmundsson, som blev dræbt af den rivaliserende vikingehøvding Tróndur  i 970. For at undgå flere stridigheder blev Sigmundur Brestisson sendt til Norge for at blive opdraget her. Han bliver sendt tilbage til Færøerne i 999 af den norske konge for at indføre kristendommen på Færøerne - og samtidigt indføre en norsk skat på Færøerne. Tróndur er ikke tilfreds med den ide, han mener Sigmundur bruger kristendommen til at få magten på øerne og øge de norske indtægter.  Sigmundur vil ikke opgive, og rejser til Tróndurs hjem med 30 våbenføre mænd og truer Tróndur til at acceptere at blive kristen - eller få hovedet hugget af. Tróndur lader sig kristne. Efterfølgende fortsætter Sigmundur Brestisson med at kristne færingerne.


Triggere – I gang med emnet

Hvem har retten til et land? Dem, der kom først?

Hvilken betydning vil det have, hvis vi anser det at ankomme først som en vigtig faktor. Fx for det nuværende USA?

Kilde 1Kilde 2Kilde 3Kilde 4KIlde 5
Omkringliggende
lande
Bog om
opmåling af jorden
Magnuskatedralen
i Kirkjubøur
Bag gardinerne
Slim Shady

Senest ændret: mandag den 6. december 2021, 10:14