Kilde 2: Augo Lynges tale i Folketinget


I 1953 blev Grønland blev et dansk amt, og Grønlands to første repræsentanter i Folketinget blev Augo og Frederik Lynge.

I 1953 blev grundloven ændret. Grønland blev et dansk amt, og Grønland fik to pladser i Folketinget. De to første var Frederik og Augo Lynge. I sin første tale i Folketinget den 27. november 1953 sagde Augo Lynge bl.a.:

Det første, jeg vil sige, er, at jeg på egne og landsmænds vegne vil udtrykke glæde over, at der atter i år ønskes stillet store beløb til rådighed til samfundsudgifter og opbygningsarbejde i Grønland. […]

Det gælder bl.a. skole og kulturelle udgifter, der i år figurerer med knap 4,5 mill. kr. Det er store beløb. Men sagen er den, at de grønlandske børn og de unge i Grønland efterhånden gerne skal have adgang til samme undervisning og uddannelse, som de unge hernede. De skal gerne lære dansk, ikke alene fordi de er danske statsborgere, men også fordi danskundervisningen er en betingelse for videre åndelig udvikling.

Det er derfor, vi har fået og skal have så mange danske lærere i Grønland. Sproglig isolation har været og er stadig Grønlands ulykke. En af den nye tids vigtigste opgaver vil være at realisere planer, der går ud på at lære grønlænderne dansk. Vi ønsker at lære vore børn det fra barndommen i børneskoler og ungdomsskoler, og vi ønsker at sende så mange grønlændere som muligt til uddannelse hernede.

(Kilde: Tidsskriftet Grønland, nr. 1 1978)


Spørgsmål:

  • Hvilke ændringer forestiller ophavsmanden (Augo Lynge) sig, at der skal ske i Grønland?

  • Hvilken opfattelse af Grønland og grønlandsk kultur kommer til udtryk i kilden?

  • Augo Lynge var selv grønlænder, hvordan vil du forklare hans syn på grønlandsk sprog og kultur?

Senest ændret: mandag den 6. december 2021, 09:51