Kilde 1: Monopolet

Den dansk-norske konge gjorde, hvad han kunne for at få monopol på al handlen i Grønland.

Den dansk-norske konge gjorde, hvad han kunne for at få monopol på al handlen i Grønland. Hollænderne blev dog ved med at fange hvaler og handle direkte med grønlænderne i lang tid, og det var en af grundene til, at Bergens-kompagniet ikke tjente nok.

”De varer, man kunne få fra Grønland, var rensdyr- og sælskind, hvalrostænder, hvalkød og spæk samt tran til lamper. Selvom grønlænderne ikke måtte handle med fremmede som fx Hollandske hvalfangere, gik handelskompagniet på Grønland fallit i 1772. Det blev afløst af Den Kgl. Grønlandske Handel (KGH), der fik eneret på handelen fra 1776 og indtil 1950. KGH varetog al handel på øen, men også KGH gav underskud. KGH skulle også styre kolonien og stå for kristningen af de indfødte.”

(Kilde: Døygaard, Heino: Danmarks fjerne kolonier i syd og nord. 2002)


Spørgsmål:

  • Hvilke varer fik man ifølge kilden fra Grønland?

  • Overvej om det i praksis var muligt at forhindre grønlænderne i at handle med fx hollandske hvalfangere.

Senest ændret: fredag den 3. december 2021, 05:30